- Hvis vi har mere end 6 hp er vi næsten altid forpligtet til at svare på makkers melding.
- Har vi 5 hp, eller derunder, melder vi (næsten altid) pas.
- Vi viser altid den farve vi har flest af - 5-farver oppefra og 4-farver nedefra.
- Hvis vi har 5 hjerter og 5 spar - og min. 6 hp - melder vi altså 1♠.
- Har vi 6+ hp må vi melde på 1-trinnet.
- Har vi 10+ hp må vi melde på 2-trinnet.
- Når vi har point forsøger vi altid at melde billigst muligt!
Svarers 1. melding
Makker har åbnet - hvad nu?
Hvis vi ikke kan melde en ny farve - som regel på grund af for få point til at melde på 2-trinnet og ikke har en 4-farve der er over åbners meldte farve - kan vi melde 1 sans. Det kaldes sans-i-nød fordi vi ikke har andre muligheder.
Vi melder altså 1NT hvis vi:
- ikke har min. 10 hp og dermed kan melde på 2-trinnet
- ikke har min. en 4-farve at vise der er højere end åbningsfarven
- har 6-9 hp
At støtte åbner vil sige at melde den samme farve på et højere trin.
For at komme i udgang i en farve, vil vi nemlig rigtig gerne have min. 8 kort i farven sammen med makker.
Hvis vi har point til udgang og ikke kan finde tilpasning i en farve, typisk i major, vil vi ofte ende med at spille 3NT - altså trumfløs.
- Udgang = 26 hp / htp (husk dog at åbningshånd + åbningshånd = udgang)
- Lilleslem = 33 hp / htp
- Storeslem = 37 hp / htp
Hvis vi har mulighed for at støtte åbners 1. melding er der altid nogle ting vi skal overveje. Først og fremmest skal vi huske at der er forskel på minor og major, og dernæst skal vi kigge på antallet af vores kort i makkers farve og antallet af vores point.
Generelt set kan man sige at vi helst ikke vil støtte makker hvis denne har meldt minor; det er kun noget vi gør hvis vi ikke har andre muligheder.
Hvis makker har meldt major derimod, så er sagen en helt anden.
| Nord | Syd | Forklaring |
|---|---|---|
| 1♥ | 2♥ | 6-9 hp, min. 3 hjerter |
| 3♥ | 10-11 hp, min. 4 hjerter | |
| 4♥ | 12-15 hp, min. 4 hjerter |
Nå vi støtter makkers melding, må vi udover vores honnørpoint tage vores fordelingspoint (htp) i betragtning. Fordelingspoint gælder kun når vi har fundet tilpasning med vores makker. Der findes tre forskellige typer af fordelingspoint:
- Doubleton = 2 kort
- Singleton = 1 kort
- Renonce = 0 kort
Hvis vi fx har tilpasning i hjerter og kun et kort i klør, må vi tælle det som ekstra point. Pointene er som følger:
- Doubleton = 1 htp
- Singleton = 3 htp
- Renonce = 5 htp
Eksempelvis lover 1♥ (åbners 1. melding) - 2♣ (svarers 1. melding) følgende:
- 1♥ lover min. 4 hjerter og min. 12 hp
- 2♣ lover min. 4 klør og min. 10 hp
| Nord | Syd | Forklaring |
|---|---|---|
| 1♣ | 1♥ | ? |
| 1♦ | 1NT | ? |
| 1♦ | 2♣ | ? |
| 1♥ | 1NT | ? |
| 1♠ | 2♥ | ? |